søndag den 22. februar 2009

Smukke bobler i isen


Vintervejret byder på mange overraskelser. En af de mindre, men ret fascinerende af slagsen, er fænomenet i min regnmåler. Vand fryser til is, tøer til vand, fryser til is osv. osv. Men undervejs kan der ske spændende ting, som man her kan se et eksempel på. Inde i det frosne vand (også kaldet is!) er dannet en kuglerund boble, som må være vandfyldt, for jeg har set små luftbobler stige til vejrs inde i den.


Efter et par dage med tøvejr og så igen frost, ændrede den form! Pludselig var den i stedet blevet oval - som et æg, der står på den smalleste ende. Der var mange, mange bobler under "ægget", og igen steg små bobler op igennem den store.

Nu er det så blevet tøvejr, men regnmålervandet/-sneen/-isen har jeg stadig glæde af. Det bliver nemlig brugt til at forkæle mine orkidéer med ;o)

Forklaringen på, hvordan fænomenet opstod, mangler jeg stadig, men sjovt er det da!

1 kommentar:

bumlebi sagde ...

Det er jo helt fantastisk kunst - meget smukt!